fredag den 12. juni 2015

Et skifte

I'm back!!!
Eller ikke helt.. Jeg er tilbage her på blogmediet, men overvejer at stoppe med at skrive herinde på tanker fra månen.,.
I stedet kan jeg findes her på Utallige Sider. Jeg havde nogle opgaver der skulle ordnes, sygdom i familien der inkluderede i nogle hospitals-indlæggelser for dem.

Men nu er jeg tilbage... Jeg har læseferie og dagdrømmer om sommerferier fyldt med cykelture, udlandsture og alt fra A til Å. Jeg krydser fingre for endnu et bestået semester, men der er altid reeksamener. Jeg længes efter solmodne jordbær og sommeraftner drysset med eksplosive solnedgange.

Men som sagt, denne her blog vil ikke blive forsat, og i kan i stedet finde mig herinde.

Jeg vil dog ikke slette bloggen, eller de indlæg som befinder sig herinde...

torsdag den 5. marts 2015

Om at trække stikket ud

Dette her er et indlæg som jeg har tænkt på i et stykke tid.
For at gøre det kort. Min skriveglæde har langsomt været udtørret, hvilket ikke skyldes mangel på lyst - tværtimod - det skyldes at jeg ikke længere har bloggen som første prioritet, som jeg havde i dens første levetid, hvis jeg gik rundt hjemme og håbede på at jeg kunne komme ind på den uddannelse, jeg håbede på.

Jeg gjorde det, og sammen med det, kom de to energislugere kaldet for socialt liv og studie. Jeg nyder det, ingen tvivl om det.

Dette her er ikke enden for bloggen, jeg skal bare finde den igen imellem alle tankerne om informationssøgning og spilhistorie.

Den starter måske på en ny platform, med andre ideer bag, eller ikke. Den starter måske på ny, som at være en engelsksproget blog, eller ikke.

Jeg håber på at vende skarpt tilbage, med en bunke boginspiration og alt muligt hyr som også fylder mit liv.

Masser af digitale kram herfra... 

mandag den 16. februar 2015

Titte bøh

Lige så stille, som jeg har gået hen over bloggens 1 års fødselsdag, lige så meget vil jeg nævne mit fravær.
0 ord…

Jeg kan efterhånden ikke sige andet, end at sådan er det. Jeg er ikke en flittig skriver. Og desuden så er det svært at blogge tit, hvis man ikke er modeblogger, eller læser særligt ofte udover den fornuftige studielæsning. Når jeg siger ”man”, så mener jeg altså mig og mig selv.
Jeg kan ikke engang lægge billeder ud fra instagram, mest fordi at jeg ikke lægger så mange billeder ud tit, som jeg har gjort.

Det er som om jeg er blevet trukket ind i en hvirvelvind, og forpligtelser flyver rundt omkring mig. Sociale aktiviteter som biograf-ture, sommerhus-ture, se film, og så videre. Derudover, så har jeg også et studie der er i familien med vampyrerne, i den forstand at det suger energien ud af mig. Jeg har det fantastisk, men kan ikke overskue andet end se en eller anden anime når jeg kommer hjem. Og når jeg har fridage, så bruger jeg tiden på at købe ind (og andre forpligtelser), og læse op på de forskellige tekster som jeg skal have resten af ugen.
Jeg har det travlt, men sjovt imens.

Og derudover, så er jeg flyttet tættere på uni, så nu har jeg ikke så lang transporttid.


Så det er lidt om hvad der er sket siden sidst…

fredag den 7. november 2014

Bag navnet

Inspiret af Frk. Hyms indlæg, så vil jeg gerne nævne hvorfor jeg hedder som jeg hedder, og hvorfor bloggen er døbt dette navn.

I folkeregisteret, er jeg registret som at jeg hedder Anne, og ikke HokusPokus_Filia som jeg kalder mig selv herinde. Hvis det er tilfældet, så tror jeg at der er noget galt. Navnet stammer faktisk fra Instagram, hvor jeg oprettede en profil, godt og vel, et halvt år før bloggens første indlæg. Det hele begynder med at jeg vil kalde mig derinde, for det navn som jeg bruger andre steder, men mit problem viser sig at være det at mit navn allerede er taget, hvilket tvinger mig i omdrejninger.

Jeg tænker, efter nogle minutter, på at trække kaninen ud af hatten, hvilket får mig til at tænke abracedrabra og derefter hokus pokus filiokus.

Jeg søger så på google for at tjekke om det er rigtigt stavet, og kommer så ind på wiki, hvor jeg finder ud af at filiokus er en omskrivning af filius, hvilket jer som har haft latin ved at det betyder noget med søn eller dreng. Det får mig så til at tænke på om der findes et kvindelig begreb, hvilket der gør. Det er filia som betyder enten datter/pige. Og sådan blev det.

Og det er derfor mit navn er HokusPokus_Filia.

Min blogs navn er en anden sag, da jeg altid har været fascineret af månen, og fordi jeg engang i det første år af gymnaiset skrev en tekst om hvordan jeg var en måne, der kun kunne cirkle målløst rundt om planeter, uden at have kontakt til andre...

Derfor kom bloggen til at hedde "Breve fra Månen"  

tirsdag den 4. november 2014

Overspringshandlinger og pusterum

Længe siden sidst...
Der kom lige en opgaveskrivning i vejen, og nu er det allerede ved at lakke mod enden for oktober. Det betyder en ting for mig. At det er lige blevet november,så jeg deltager i Nanowrimo for første gang.

Til dig som ikke ved hvad nanowrimo er, så kan jeg lige hurtigt sige at nanowrimo er en forkortelse for National Novel Writing Month, og det handler om at skrive mindst 50000 ord på en måned.

Jeg deltager med en fanfiction, eller rettere sagt en crossover mellem Bleach og Mushishi, to japanske manga som også findes som animes. Jeg glæder mig.

Det betyder dog, at jeg ikke ved hvor aktiv jeg er herinde, da jeg vil bruge det meste af tiden på at græde over hvordan jeg kommer videre.

Hvis i også deltager, så må i gerne give lyd fra jer, og fortælle om hvad i vælger at skrive...

 

onsdag den 15. oktober 2014

Det der med nedsætte forventningerne


Jeg er kommet godt i gang med studiet, og det har ramt mig mest tydeligst på et sted. Min bog-læsning. Jeg elsker bøger, og gør det stadig. Jeg elsker det der med at åbne en bog, og dykke ned i verdener som jeg ikke kunne have forestillet mig. Men jeg kan det ikke lige nu.

Før studie-start, havde jeg al den tid i verden, som jeg skulle bruge, men sådan er det ikke længere, nu hvor jeg er startet på studiet. Jeg er glad for det - det skal der være ingen tvivl om - men det dræner min energi på en måde så jeg ikke orker andet end at sidde foran computeren og se serier på nettet, og selvom jeg "kun" har højst et par lektioner om dagen.

Det har så gjort at jeg har måtte nedsætte min Goodreads-udfordring fra 150 bøger til 110 bøger. Jeg tænker at jeg altid kan sætte den op hvis det viser sig at jeg pludselig får energi til at læse igen.

Og jeg ved godt hvad der dræner den der energi ud af mig, som en vampyr, og det er ikke noget vitaminmangel/søvnmangel. Jeg er svært hørehæmmet, og det der med at fokusere på hvad underviseren og mine medstuderende siger, kan være ret trættende i længden. Men det kan jeg skrive et indlæg om på et senere tidspunkt, hvis det skulle have interesse.

Slutter lige af med et irrelevant billede fra weekenden, hvor jeg var på besøg på Grænsemuseet, der ligger mellem Taps og Christiansfeld.

søndag den 12. oktober 2014

Bøger, jeg har lyst til at læse #5

Så er det søndag igen, igen, og jeg er i øjeblikket på vej hen mod en fødselsdagsfejring. En 95 års, for at være helt præcis. Det er min farfar, som fylder år her i dag. Det samme gør den ene af mine fætre. Han bliver 18. De bliver dog ikke fejret på samme tid, da min fætter er min mors søsters søn og min farfar er min farfar - forskellige familie.

Men 95 år er mange år. Det betyder at han har set 2. Verdenskrig, oplevet den økonomiske boom, amerikaniseringen, Vietnamkrigen, og at han er ældre end computer, internet og en masse andre ting som vi tager for givet her i dag.

Derfor vil jeg i dagens anledning, vise bøger som enten omhandler tidsperioden 1919, eller stammer der omkring.

Virgina Woolf: Night and Day (Udgivet i 1919)
Night and Day
Katharine Hilbery is beautiful and privileged, but uncertain of her future. She must choose between becoming engaged to the oddly prosaic poet William Rodney, and her dangerous attraction to the passionate Ralph Denham. As she struggles to decide, the lives of two other women - women's rights activist Mary Datchet and Katharine's mother, Margaret, struggling to weave together the documents, events and memories of her own father's life into a biography - impinge on hers with unexpected and intriguing consequences. Virginia Woolf's delicate second novel is both a love story and a social comedy, yet it also subtly undermines these traditions, questioning a woman's role and the very nature of experience.
 
James Joyce: Ulysses (Udgivet i dele i årene 1918-1920, og udgivet samlet i 1922)
Ulysses
In the past, Ulysses has been labeled dirty, blasphemous, and even unreadable. None of these adjectives, however, do the slightest justice to the novel. To this day it remains the modernist masterpiece, in which the author takes both Celtic lyricism and vulgarity to splendid extremes. It is funny, sorrowful, and even (in a close-focus sort of way) suspenseful. And despite the exegetical industry that has sprung up in the last 75 years, Ulysses is also a compulsively readable book.

William Blake saw the universe in a grain of sand. Joyce saw it in Dublin, Ireland, on June 16, 1904, a day distinguished by its utter normality. Two characters, Stephen Dedalus and Leopold Bloom, go about their separate business, crossing paths with a gallery of indelible Dubliners. We watch them teach, eat, stroll the streets, argue, and (in Bloom's case) masturbate. And thanks to the book's stream-of-consciousness technique--which suggests no mere stream but an impossibly deep, swift-running river--we're privy to their thoughts, emotions, and memories. The result? Almost every variety of human experience is crammed into the accordian folds of a single day, which makes Ulysses not just an experimental work but the very last word in realism.
 


Franz Kafka: Forvandlingen (Udgivet i 1915)
The Metamorphosis
As Gregor Samsa awoke one morning from uneasy dreams he found himself transformed in his bed into a gigantic insect. He was laying on his hard, as it were armor-plated, back and when he lifted his head a little he could see his domelike brown belly divided into stiff arched segments on top of which the bed quilt could hardly keep in position and was about to slide off completely. His numerous legs, which were pitifully thin compared to the rest of his bulk, waved helplessly before his eyes."

With this startling, bizarre, yet surprisingly funny first opening, Kafka begins his masterpiece, The Metamorphosis.
It is the story of a young man who, transformed overnight into a giant beetle-like insect, becomes an object of disgrace to his family, an outsider in his own home, a quintessentially alienated man. A harrowing -- though absurdly comic -- meditation on human feelings of inadequacy, guilt, and isolation, The Metamorphosis has taken its place as one of the most widely read and influential works of twentieth-century fiction.
As W.H. Auden wrote, "Kafka is important to us because his predicament is the predicament of modern man.


Håber at jeres søndag bliver god...